Sørgemyg (hvad er det og hvordan kommer man af med dem?)

Sørgemyg (hvad er det og hvordan kommer man af med dem?)

Sørgemyg, også kendt som Chironomidae, er en familie af insekter inden for ordenen Diptera, som omfatter fluer. Sørgemyg ligner ofte myg, men de er faktisk ikke stikkende insekter, da de ikke har evnen til at stikke eller suge blod. Mange forveksler dem også med bananfluer, men bananfluer er større og mere plumpe. Især om efteråret og vinteren, stifter mange bekendtskab med sørgemyg. Her kommer de oftest indenfor på grund af varmen, eller når man hiver planter med ind til overvintring.

Sørgemyg bliver nogle gange betragtet som skadedyr i potteplanter. De voksne sørgemyg er ikke skadelige i sig selv, men kan være til stor irritation når de flyver rundt i huset. Larverne af sørgemyg kan dog forårsage skade. De trives i fugtig pottemuld og kan i større antal spise af rødderne. Dette kan resultere i vækstproblemer, gulfarvning af blade og generel svækkelse af potteplanter.

Man kan forhindre og bekæmpe sørgemyg i potteplanter ved at holde jorden tør, undgå overvanding, og bruge potter med god dræning. Det er dog ikke altid nok. Man kan derfor også bruge Neem oil, som er et naturligt bekæmpelsesmiddel, der også virker mod sørgemyg. En opløsning med Neem oil vandes ud i jorden og langsomt vil sørgemyggene forsvinde. Det kan være nødvendigt at gentage behandlingen med nogle ugers mellemrum.

Økologisk neem oil mod skadedyr

Køb økologisk Neem oil her

 

Kødædende planter kan til dels også bruges til at holde antallet af voksne sørgemyg nede. Men kødædende planter kan desværre ikke klare problemet alene. Det kræver også, at man har de rette forhold til planterne. Eksempelvis regnvand/kalkfrit vand og masser af lys. Af gode kødædende planter mod sørgemyg, der egner sig til en vindueskarm, kan nævnes: soldug (Drosera capensis), soldug (Drosera capensis ”alba”), Alice soldug (Drosera aliciae), gaffelgrenet soldug (Drosera binata) og flere af de tropiske vibefedt.

Soldug, Drosera capensis

Tilbage til blog