Terrarium til insekter: Sådan laver du et luksusterrarium til dine insekter

Terrarium til insekter: Sådan laver du et luksusterrarium til dine insekter

Der findes mange måder at lave et flot terrarium til ens dyr på. Lige fra plastikkasser til flot indrettede glasterrarier. Dette er en guide til at lave et rigtig luksusterrarium til ens insekter, tusindben med mere. Det passer især godt til bænkebidere, tusindben, knælere, kakerlakker, biller med mere. Man kan altid tilpasse højden af terrariet efter, hvilke dyr man ønsker, skal bo deri.

Ting du skal bruge for at lave et godt terrarium


Du skal bruge følgende:

 Sådan gør du:

Opstart af insektterrarium

Start med at lægge at lag med aktivt kul. Det sørger for at holde terrariet sundt, nedbryde affaldsstoffer og gør at man undgår dårlig lugt. Vi indretter altid vores terrarier med skrånende bundlag ned med fronten. Det skaber dybdeeffekt og gør det endelige resultat mere naturligt. Man kan derfor nøjes med at fylde aktivt kul i den bagerste 2/3 dele af terrariet. Oven på det aktive kul lægges et lag med god terrariejord.

Sphagnum i terrariet

Fyld derefter et område op med ren sphagnum. Hvis man sørger for hele tiden at holde sphagnummosset fugtigt, så behøver man ikke sætte en vandskål ind i terrariet. Her har vi lagt sphagnumlaget langs hele fronten. Man kan også gøre det i et hjørne alt efter smag og behag. På dette stadie kan man også blande lidt sepiaskaller ned i bundlaget. Man kan enten bruge en hel sepiaskal eller knuste sepiaskaller. De kan sagtens gemmes ned i selve bundlager. De fleste insekter har brug for dette ekstra tilskud af kalk og mineraler. Laver man et terrarium til knælere kan det undlades (men dine bioaktive dyr vil stadig elske dig for det).

Indretning af terrarium med visne blade og grene

Så er det blevet tid til lidt indretning. Nu tilføres der visne blade og grene. Brug gerne grene med lav på. Både de visne blade og grenene fungerer som vigtig basisføde for langt de fleste insekter og dyr i terrariet. Samtidig gør det terrariet meget naturtro.

Flot terrarium med levende mos og visne blade og pende

Så er vi kommet til den sidste prik over iét. Til sidst tilføres der barkstykker og levende terrariemos. Barkstykkerne er vigtige gemmesteder for mange af de insekter og bioaktive dyr vi har i terrariet. De må ikke mangle! Det levende mos ser for det første virkelig godt ud i et terrarium. Samtidig er det med til at holde på fugten og er også en yndet levested for mange af dyrene i terrariet.

Så er det bare at tilføje lidt bioaktive dyr. I dette terrarium tilførte vi normale springhaler og de flotte røde springhaler, samt en enkelt enhjørningesnegl.

Til sidst kan man endelige sætte sine terrariedyr ind i deres nyde hjem. Dette terrarium blev nyt hjem til de store og flotte Hoffmanns bænkebidere (Porcellio hoffmannseggi).

Rigtig god fornøjelse derude :-)
Tilbage til blog