Køb 3 pakker frø (eller mere) og få 10% rabat

Gå til produktoplysninger
1 af 2

a Piece of Nature

Wasabi (Wasabia japonica) | frø, 15 stk.

Wasabi (Wasabia japonica) | frø, 15 stk.

Normalpris 35,00 DKK
Normalpris 38,00 DKK Udsalgspris 35,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusiv moms. Levering beregnes ved betaling.
  • Latinsk navn: Wasabia japonica
  • Danske navne: Wasabi
  • Engelske navne: Wasabi, Japanese horseradish

Wasabi stammer fra Japan og dele af Rusland, hvor den gror naturligt langs vandløbene. Den kendes især for sit bidrag til den stærke grønne pasta man får til sushi. Det er dog kun på de bedre restauranter, at det er ægte wasabi, der serveres. Oftest er det desværre bare en grøn-farvet pasta lavet på peberrod, der serveres i stedet. Efter sigende kan man se forskel ved, at ægte wasabi opløses nemt i sojasovs, hvorimod den "uægte" klumper og ikke rigtig opløses.

Selve planten er i familie med netop peberrod og sennep. Den gror via et rhizom, hvilket også er delen, der bruges i wasabipasta. De store grønne blade gror på nogle tynde stilke og bliver op til 15 cm lange. Den er ikke speciel nem at gro desværre, hvilket også er grunden til at ægte wasabi er temmelig dyr. Planterne tåler ikke direkte sol, de skal have høj luftfugtighed og helst en temperatur mellem 8 - 20 °C. Kan man give den disse vilkår, så er den bestemt spændende at kaste sig ud i at dyrke.

Der har desværre været en del tilfælde, hvor især kinesiske virksomheder/personer har solgt falske wasabifrø. Vi garanterer ægtheden af vores frø!

Vi anbefaler vores Ficus jord til wasabi planter og frø.

Spiring af frø

Læg i lunkent vand i 24 timer. Så derefter frøene i fugtig såjord eller kaktusjord. Dækkes af et fint lag sand. Alternativt kan man lægge frøene imellem fugtig køkkenrulle, der derefter lægges i en lukket pose. Placeres lyst og lunt.

Pasning

Plantes i potte med god vældrænende krukkejord (gerne blandet med lidt sand og orkidebark). Kan evt. placeres på et fad med sten og vand (eller andet), for at hæve luftfugtigheden.

- Placeres lyst, men uden direkte sol
- Rigeligt vand, men kræver god dræn i jorden
- Kræver høj luftfugtighed
- Gødes i vækstsæsonen

Størrelse

Op til 60 cm høj

Sværhedsgrad

Svær

OBS

Høj luftfugtighed, ingen direkte sol, og ikke for varmt

Se komplette oplysninger