Guide til pasning af vandrende pinde

Vandrende pinde (Phasmatodea) er en fascinerende insektorden, der har forbløffet naturentusiaster og forskere i århundreder. Deres bemærkelsesværdige evne til at efterligne grene og blade som en naturlig camouflage har gjort dem til mestre i skjul og overlevelse i deres naturlige miljøer. Her vil vi give en kort beskrivelse til pasning og pleje af de mest almindelige af disse unikke insekter.

Baggrund

Vandrende pinde er blevet studeret siden antikken, hvor deres kamuflageteknik fascinerede naturhistorikere. Deres evne til at blande sig med deres omgivelser har givet dem et evolutionært forspring, hvilket har ført til deres udbredelse på tværs af mange kontinenter. I dag findes de i mange tropiske og subtropiske områder, herunder Asien, Australien, Afrika og Sydamerika. Enkelte arter findes endda i tempererede klimaer.

Levesteder i Naturen: De fleste arter lever i tætte skovområder, hvor deres camouflage hjælper dem med at undgå rovdyr som fugle og krybdyr. De trives især i områder med rig vegetation, hvor de kan finde ly og føde. Her har de tilpasset sig med en rig variation af kamuflage. De mest simple vandrende pinde ligner en lille vissent kvist. Men, der findes også vandre pinde, der imiterer tornede grene (eksempelvis den vandrende rosengren) og tilmed nogle der ligner deciderede blade (vandrende blade).

Den Mindste og Største Art

Phasmatodea-ordenen omfatter omkring 3.000 forskellige arter, der varierer meget i størrelse og udseende.

• Den Mindste Art: Den mindste kendte art er Timema cristinae, som kun bliver omkring 1,5 centimeter lang. Denne lille art lever primært i Nordamerikas kystnære buskads og har en kort, mere kompakt krop sammenlignet med andre vandrende pinde.
• Den Største Art: På den anden side har vi Phobaeticus chani, også kendt som Chan's Megastick, der kan nå en længde på over 60 centimeter, hvis man medregner de udstrakte ben. Denne imponerende art stammer fra Borneo og er et sandt vidnesbyrd om, hvor ekstreme evolutionære tilpasninger kan være.
  
  

Terrariet

Når du holder vandrende pinde som kæledyr, er det vigtigt at genskabe deres naturlige miljø så præcist som muligt. Deres terrarium skal derfor være mindst tre gange så højt som insektets længde, da de har brug for plads til at hænge frit, især når de skifter ham. En høj, godt ventileret beholder med et fugtigt mikroklima er optimal. Bundlaget kan med fordel fyldes med terrarie jord, hvor man så kan tilføje små organismer, der er med til at holde det rent (se artiklen om det Bioaktive terrarium).

Terrarieindretning: For at give dine vandrende pinde et trygt og stimulerende miljø kan du indrette terrariet med naturlige grene og levende planter. Grenene gør, at de vandrende pinde har noget af kravle i og skifte ham fra. Planterne ser både pænt ud og er med til at hæve luftfugtigheden. Af gode planter til terrarier med vandrende pinde kan nævnes hængefigen, krybefigen, pletter i luften samt mos.

Fugtighed og Temperatur

Luftfugtighed er en afgørende faktor for vandrende pinde, og de fleste arter kræver en relativ fugtighed på 60-80 %. Det kan opnås ved at sprøjte terrariet med vand et par gange om ugen. Dette vil også give de vandrende pinde mulighed for at drikke de dråber, der sætter sig rundt omkring. Brug gerne demineraliseret vand, da man så undgår kalkskjolder på ruder og planter.

Temperatur: De fleste arter foretrækker temperaturer mellem 20-25 °C, hvilket betyder, at et almindeligt stueklima som regel er tilstrækkeligt. Om nødvendigt kan du bruge en varmemåtte til at hæve temperaturen, men pas på ikke at overophede terrariet. For en del arter vil temperaturen have betydning for, hvor hurtigt dyrene udvikler sig. Ved lavere temperaturer vil dyrene leve lidt længere (men udvikle sig langsommere).

Foder

Vandrende pinde lever af blade fra en række forskellige planter. De mest almindelige fødekilder omfatter brombærblade, egeblade, syren, hindbærblade, rosenblade og eukalyptus. Sørg for, at bladene er fri for pesticider, og vask dem altid grundigt, inden du tilbyder dem til dine insekter. Prøv dig gerne frem for at se, hvilke blade virker bedst. Om vinteren kan det være en udfordring af finde føde/blade. Brombærblade kan i milde vintre have grønne blade hele vinteren igennem. Alternativt kan man høste blade og lægge dem i fryseren for at bruge dem om vinteren. Der holder de sig dog ikke friske i særlig lang tid. En anden mulighed er at plante bjergte (Gaultheria shallon eller andre Gaultheria-arter), da de er vintergrønne. Mange blomsterbindere har dem også.

For at holde bladene friske så lang tid som muligt, kan man tage et syltetøjsglas. Bore et par huller i låget, fylde glasset med vand og så stikke pindene ned i hullerne.

Fodringsrutine: Udskift bladene jævnligt, så de altid har frisk og saftig føde. Nogle arter kan være kræsne, så det er vigtigt at finde ud af, hvad din specifikke art foretrækker.

Håndtering og Interaktion

Selvom vandrende pinde kan håndteres, skal det gøres forsigtigt. Deres kroppe er sarte. Når du løfter dem, skal du gøre det langsomt og forsigtigt, og lad dem klatre op på din hånd i deres eget tempo. Det er ikke unormalt, at en vandrende pind kan mangle et ben eller et følehorn (kan ske i hamskifte eller ved uheld). De vil dog langsomt vokse ud igen, hver gang dyret skifter ham.

Vær opmærksom: Mange arter vil blot fryse eller lade sig falde til jorden, hvis de føler sig truede, så undgå pludselige bevægelser, der kan skræmme dem. Nogle arter kan endda udskille et lille stof, der lugter grimt.

Hamskifte

Vandrende pinde skifter ham flere gange i løbet af deres liv. Det er den måde, de vokser sig større. Denne proces kaldes en ecdysis, og det er vigtigt, at de har en høj fugtighed i terrariet for at gøre hamskiftet lettere. Under et skifte hænger de ofte fra en gren, og det er afgørende ikke at forstyrre dem på dette tidspunkt. Efter skiftet vil der oftest hænge en tom "kopi" af dyret tilbage. Det er ikke unormalt at det gamle ham vil blive spist, for at udnytte så mange næringsstoffer og mineraler som muligt.

Efter pleje: Hold øje med, at de har skiftet hele huden, og at der ikke er nogen rester, der kan hindre deres bevægelser. Observeres problemer, kan man forsøge at hæve luftfugtigheden yderligere eller i nødstilfælde prøve at fjerne resterne med en pincet (tilrådes dog ikke).

Formering

Mange arter af vandrende pinde kan reproducere sig både seksuelt og aseksuelt (parthenogenese), hvilket betyder, at hunner kan lægge æg uden befrugtning fra en han. I de tilfælde vil ungerne være tro kopier (kloner) af moren. Rigtig mange af de arter, der holdes i fangenskab, reproducerer sig udelukkende partogenetisk (kun hunner) og for mange arters vedkommende, findes der slet ikke hanner tilbage i naturen.

Æggene ligner ofte små frø eller afføring og kan derfor være svære at se. Mange arter, laver også et kast med bagkroppen når ægget lægges, for at kaste dem så langt væk som muligt. Æg af vandrende pinde kan tage flere måneder (op til år) at klække, afhængigt af art og miljøforhold. Generelt, så er befrugtede æg hurtigere om at klækkes end ikke befrugtede. Æggene holdes på samme måde som de voksne (dog gerne lidt mere tørt). En sjov detalje er, at de nyklækkede unger oftest slet ikke ligner de voksne vandrende pinde. Som helt små, efterligner de oftest små myrer eller skorpioner. Dette forsvinder dog efter de første par hamskifte.

Afslutning

Vandrende pinde er super gode kæledyr for både børn, begyndere og entusiaster. De er nemme at fodre, kræver ikke særlig meget plads og man kan sagtens tage på ferie uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt de overlever dette. Dertil er de smukke, forunderlige og interessante dyr, der kan give ophav til en masse læring og gode oplevelser.

- Rigtig god fornøjelse.