Gå til produktoplysninger
1 af 3

Borregaard

Californicus rovmider | mod frugttræsspindemider

Californicus rovmider | mod frugttræsspindemider

Normalpris 198,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 198,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusiv moms. Levering beregnes ved betaling.
Antal
Antal

Californicus rovmider – Effektiv bekæmpelse af frugttræsspindemider

- GRATIS FRAGT!

⚠️ Bemærk: Nyttedyrene sendes kun én gang ugentligt (tirsdag). Bestil senest mandag kl. 08.00 – og husk at afhente pakken straks ved ankomst.

Californicus rovmiden er førstevalg mod citrus- og frugttræsspindemider (Panonychus sp.), som ofte angriber citrus, ficus, fersken, æbletræer og andre frugt- og prydplanter. Disse spindemider adskiller sig fra den almindelige væksthusspindemide og kan ikke bekæmpes effektivt med den klassiske spinderovmide (Phytoseiulus persimilis).

Californicus er derfor det oplagte valg, når der er tale om mørkerøde frugttræsspindemider – både i drivhus, udestue og på frugttræer. Produktet leveres i 10 små poser eller en flaske med 5000 rovmider, klar til udsætning. Poserne hænges op i de angrebne planter og rovmiderne vil i de næste uger selv kravle ud af poserne og begynde at spise af spindemiderne.

Udover effekten mod Panonychus-arter har Californicus også virkning mod den almindelige væksthusspindemide (Tetranychus). Den egner sig særligt godt til forebyggende bekæmpelse, da den kan overleve længere tid uden føde end spinderovmiden. Ved kraftige og etablerede angreb af væksthusspindemider anbefales dog stadig Phytoseiulus persimilis.

Fordele ved Californicus rovmider:

  • Førstevalg mod citrus- og frugttræsspindemider
  • Kan også anvendes forebyggende mod almindelige spindemider
  • Mere robust end mange andre rovmider
  • Giftfri og 100 % naturlig skadedyrsbekæmpelse
  • Velegnet til frugttræer, citrus, ficus og prydplanter

Vigtigt inden bestilling:

Brug en lup til at identificere, om angrebet skyldes citrus-/frugttræsspindemider eller almindelige væksthusspindemider. Valg af korrekt nyttedyr er afgørende for en effektiv bekæmpelse.

Temperatur og forhold:

  • Aktiv i temperaturintervallet 12–38 °C
  • Optimal virkning ved 18–33 °C
  • Tåler kolde nætter ned til 3–4 °C, men er ikke aktiv ved disse temperaturer
  • Velegnet til både drivhus, udestue og udendørs brug i lune perioder

Indhold:

  • 1 flaske med 5000 Californicus rovmider

Tegn på frugttræsspindemider

Frugttræsspindemider (Panonychus sp.) er meget små mider, der suger plantesaft fra bladene på blandt andet æble, fersken, citrus, ficus og andre frugt- og prydplanter. Angreb opdages derfor ofte først på de skader, miderne efterlader på bladene.

Et af de første tegn er mange små, lyse prikker eller en fin spættet misfarvning på bladene. Efterhånden som angrebet udvikler sig, kan bladene få et mere mat, gråligt eller bronzefarvet udseende. Ved kraftige angreb reduceres plantens fotosyntese, bladene svækkes og kan visne eller falde af før tid.

Selve frugttræsspindemiderne er meget små og kan være vanskelige at se med det blotte øje. De voksne mider er typisk mørkerøde til rødbrune og opholder sig især på bladenes underside. En 10× lup er derfor et rigtig godt redskab, når du skal undersøge planten og afgøre, hvilken type spindemide du har.

På løvfældende frugttræer kan man desuden finde de små røde vinteræg på barken omkring knopper, grenvinkler og yngre skud. Store mængder æg kan være et tegn på, at der er risiko for et nyt angreb, når temperaturerne stiger.

Frugttræsspindemider eller almindelige spindemider?

Det er vigtigt at kende forskel, fordi de ikke nødvendigvis bekæmpes bedst med det samme nyttedyr.

Frugttræsspindemider af slægten Panonychus er typisk mørkerøde og kan angribe blandt andet frugttræer og citrus. Californicus-rovmiden er et godt valg mod disse mider.

Den almindelige væksthusspindemide (Tetranychus urticae) er ofte lysere, gullig eller grønlig med mørkere pletter på kroppen og kan ved kraftige angreb danne det karakteristiske fine spind mellem blade og stængler. Ved et etableret angreb af almindelig væksthusspindemide er spinderovmiden (Phytoseiulus persimilis) normalt det bedste valg.

Er du usikker på, hvilken spindemide du har, anbefaler vi derfor, at du undersøger både miderne og bladundersiderne med en lup, inden du bestiller nyttedyr.

Typiske tegn på frugttræsspindemider er:

  • Fine lyse prikker og spættede misfarvninger på bladene
  • Matte, grålige eller bronzefarvede blade ved kraftigere angreb
  • Små mørkerøde eller rødbrune mider, især på bladundersiden
  • Røde vinteræg på bark og omkring knopper på løvfældende frugttræer
  • Svækkede blade og for tidligt bladfald ved kraftige angreb

Vigtig information om levering af nyttedyr

  • Bestillingsfrist: Producenten pakker og sender kun én gang ugentligt – hver tirsdag. Din ordre skal være os i hænde senest mandag kl. 08.00.
  • For sen bestilling: Ordrer modtaget efter mandag kl. 08.00 sendes først tirsdagen i ugen efter.
  • Direkte levering: Nyttedyrene sendes direkte fra producenten for at sikre friskhed og optimal kvalitet.
  • Leveringsform: Alle ordrer leveres altid til en Bring pakkeshop/pakkeboks. Systemet vælger automatisk den nærmeste til din adresse, også selvom du vælger hjemmelevering i checkout.
  • Hurtig afhentning: Nyttedyrene bør afhentes hurtigst muligt og anvendes straks efter modtagelse for at sikre bedst mulig effekt.
Se alle oplysninger

Er du i tvivl om, hvilket nyttedyr du skal vælge?

Mange skadedyr kan ligne hinanden, men bekæmpes bedst med forskellige nyttedyr. Er du usikker på, om du har trips, bladlus, spindemider eller et andet skadedyr, er du altid velkommen til at kontakte os.

Du kan også læse vores store guide til biologisk bekæmpelse af skadedyr, hvor vi gennemgår de mest almindelige skadedyr, hvordan du genkender dem, og hvilke nyttedyr der giver den bedste effekt.

Vi hjælper gerne med at finde den rigtige løsning, så du får den mest effektive og naturlige bekæmpelse.