Tall Hat Tales
Snemænd (Nemme at klippe)| Papercraft
Snemænd (Nemme at klippe)| Papercraft
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Tre glade snemænd er klar til vinter og de har heldigvis ikke brug for frostgrader for at blive stående.
Dette charmerende papirklip består af tre snemænd med enkle former, som er nemme at klippe ud. Det gør sættet særligt velegnet til mindre børn, der gerne selv vil være med til den kreative vinter- og julehygge.
Hver snemand har sin egen lille støttefod, så den færdige figur kan stå på en hylde, i vindueskarmen eller midt i et lille vinterlandskab.
Nemme at klippe for små hænder
Klip de tre snemænd ud og lad dem flytte ind.
De enkle former gør figurerne lettere at klippe end mange af de mere detaljerede papirklip og derfor oplagte til en hyggelig stund med børn.
Snemændene kan stå alene eller få selskab af gran, kogler, små grene og andet vinterpynt. Måske kan I sammen bygge et helt lille snelandskab omkring dem?
Håndmalet dansk papirklip
Papirklippet er designet af Tall Hat Tales og har et hyggeligt, håndmalet udtryk.
Snemændene passer selvfølgelig fint ind mellem julepynten i december, men de er først og fremmest vinterfigurer. Derfor behøver de heller ikke blive pakket væk sammen med nisser og julehjerter. Lad dem endelig blive stående gennem januar og februar, mens vi venter på foråret, og måske på rigtig sne udenfor.
Hvor gammel er snemanden egentlig?
Vi ved ikke, hvem der byggede verdens første snemand. Sne smelter, og derfor efterlader snemænd ikke ligefrem mange spor, som historikere kan finde flere hundrede år senere.
Men traditionen er gammel.
Den ældste kendte afbildning af en snemand findes i et europæisk manuskript fra omkring 1380. Det fortæller os, at mennesker allerede i middelalderen formede figurer af sne.
Og snemænd var ikke nødvendigvis kun børneleg. I 1494 fik den unge Michelangelo efter sigende til opgave at skabe en stor figur af sne i Firenze. I Bruxelles blev vinteren 1511 anledning til noget endnu større, da byens indbyggere skabte mere end 100 figurer og scener af sne rundt omkring i byen.
At forme mennesker og dyr af den sne, der pludselig dækkede landskabet, har altså været både leg, kunst og folkelig underholdning gennem århundreder.
Men hvorfor hører snemanden til jul?
Egentlig gør den det heller ikke.
Snemanden hører først og fremmest vinteren til. Den kræver kun én ting: sne nok til, at nogen får lyst til at begynde at trille.
Med tiden blev snemanden dog en del af det vinterlandskab, vi forbinder med julen. Julekort, illustrationer og senere film og fortællinger fyldte julen med sneklædte landskaber, legende børn og snemænd med gulerodsnæser, halstørklæder og hatte.
Derfor står snemanden i dag hjemmevant mellem juletræer, nisser og gran, selvom han sagtens kan blive stående længe efter, at juletræet er båret ud.
Produktinformation
- Unikt dansk design
- Motiv med Snemænd (Nemme at klippe)
- Trykt på kraftigt 300 grams papir
- A5-format
- Tryk på begge sider
- Figurerne klippes selv ud
- Velegnet som julepynt, ophæng, bordpynt og bordkort
- Motiverne er håndmalede, og for- og bagside kan derfor variere en smule
Motiv
Motiv
Snemænd (Nemme at klippe)
Materiale
Materiale
300g papir
Størrelse
Størrelse
A5
