Tall Hat Tales
Nisser med grankogle | Papercraft
Nisser med grankogle | Papercraft
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Seks små nisser er draget til skovs og vender hjem med favnen fuld af grankogler. På række kommer de marcherende med hver deres lille bid af naturen – klar til at bringe skovens julestemning med indenfor.
Et charmerende papirklip med et klassisk, nostalgisk udtryk, hvor nisser, gran og skovens kogler leder tankerne hen på en enkel og gammeldags jul med pynt fra naturen.
Lad nisserne flytte ind til jul
Klip de seks små nisser ud og find et hyggeligt sted til deres lille optog. De kan stå på en hylde, i vindueskarmen eller mellem gran, kogler og andet julepynt.
Har du flere af papirklippene fra serien, kan nisserne også kombineres og danne små julefortællinger rundt omkring i hjemmet. Måske møder de nisserne med tændstikkerne på deres vej?
Håndmalet dansk papirklip
Papirklippet er designet af Tall Hat Tales og har et charmerende håndmalet udtryk, hvor de små detaljer giver hver nisse sin egen personlighed.
Motivet kombinerer to ting, der hører den nordiske jul til nemlig nisserne og naturen. Koglerne gør derfor papirklippet særligt fint sammen med gran, tørrede grene og andre naturlige juledekorationer.
Fra gårdbo til julenisse
Nissen har været en del af den danske folketro længe før, han blev en hyggelig figur i vores julepynt.
I gamle dage forestillede man sig, at gården kunne have sin egen nisse, også kaldet en gårdbo eller vætte. Han hørte til på gården hele året og blev blandt andet betragtet som dyrenes beskytter. Til gengæld forventede han at blive behandlet ordentligt. Det gjaldt ikke mindst ved juletid, hvor det var vigtigt at holde sig på god fod med ham.
Den gamle nisse var altså langt fra kun den søde og muntre figur, vi kender i dag. Han kunne være både lunefuld og hævngerrig, hvis gårdens mennesker ikke viste ham den respekt, han mente at fortjene.
I løbet af 1800-tallet ændrede nissen efterhånden karakter. I den nye borgerlige jul blev han til den mere godmodige julenisse med nissekone, nissebørn, risengrød og julegaver. Det er i høj grad denne nisse, der siden er blevet en fast del af dansk jul.
De seks små nisser med koglerne trækker dermed på en lang nordisk tradition om end de ser noget mere fredelige ud end deres forfædre.
Produktinformation
- Unikt dansk design
- Motiv med seks små nisser der bærer kogler ind fra skoven
- Trykt på kraftigt 300 grams papir
- A5-format
- Tryk på begge sider
- Figurerne klippes selv ud
- Velegnet som julepynt, ophæng, bordpynt og bordkort
- Motiverne er håndmalede, og for- og bagside kan derfor variere en smule
Mangler du værktøjet?
Til de fine detaljer i papercraft anbefaler vi en skarp hobbykniv og et godt skæreunderlag. Du kan tilkøbe vores skæresæt til papercraft og papirklip, som indeholder NT-Cutter præcisionskniv med 10 blade samt Linex skæreplade.
Motiv
Motiv
Nisser med grankogle
Materiale
Materiale
300g papir
Størrelse
Størrelse
A5
